1. Inden du starter med dit filterskift er det en god idé at slukke for ventilationsanlægget.
2. Herefter kan du begynde filterskiftet ved at trække de gamle filtre ud af anlægget.
3. Efter at filtrene er taget ud er det en god idé at støvsuge filterkamrene for evt. snavs, der kan forekomme. Det er vigtigt at du ikke prøver at støvsuge eller vaske dine filtre, da det kun skader filtrenes effektivitet.
4. Afhængigt af om du har et planfilter, posefilter eller kompaktfilter skal du følge disse steps:
Planfilter: Udtag filterrammen af aggregatet og skift filtermåtten, indsæt igen filterrammen i aggregatet med gitteret vendt imod varmeveksler.
Pose og kompaktfilter: Udtag det gamle filter og indsæt nyt posefilter med poser vendt imod varmeveksler. Kompaktfilter er forsynet med pil der indikeret retning imod varmeveksler.
5. Når du er færdig med dit filterskift, så husk at tænde for anlægget igen.
Vi anbefaler at du altid efterser dine filtre hver 3. måned, også selvom der ikke er nogen alarm der er gået i gang på dit anlæg.