Hvordan skal et filter vende?

Kig efter pilen på filteret – eller filterets farver.

Hvilken vej du indsætter dit filter i dit ventilationsanlæg er ikke lige meget. Derfor har vi hos Filterhuset, gjort det så let som muligt for dig at se, hvilken vej, du skal vende filteret.

På vores filtre med kant, har vi sat en pil på filteret, så du altid kan se, om filteret vender den rigtige vej. Pilen skal vende i luftens retning gennem anlægget.

Har du et Standardfilter (filtermåtte) monteret, kan du se på farverne på filteret, når du skal finde ud af hvilken vej, du skal vende filteret. Den farvede side er den side, der skal møde "den beskidte luft" først. Den hvide side er den side, den filtrerede luft skal komme ud på. 

Er du i tvivl om filterets placering i dit anlæg, kan du også altid kontakte vores Kundeservice, der består af fagpersonale, der sidder klar til at hjælpe dig.

Filteret placeres ud fra luftens retning

Det kan være svært at se, hvilken retning luftstrømmen har, men som hovedregel bevæger luften sig gennem filteret mod midten af dit ventilationsanlæg. Det vil sige mod varmeveksleren, som oftest er en sekskantet grøn kasse i midten af anlægget.

Det er vigtigt, at du monterer dit filter, så det vender rigtig. Vores Standardfilter har en progressiv fiberstruktur, som sikrer en optimal filtrering. Vi har farvet fibrene, så det er let at se forskel på indgangssiden og udgangssiden af filteret. Logikken er enkel. Blå eller grøn side betyder beskidt side. Hvid betyder ren side.

Dit Standardfilter vender rigtigt, når luften går ind på den blå/grønne side, og ud på den hvide side. Det vil sige, at den hvide side skal vende mod midten af anlægget.

Har du et filter monteret i anlægget med en fast ramme, har vi påsat en pil, der viser hvilken vej luften skal gennem filteret. 

Se vores guide her

Vælg den rette filtertype

Der er stor forskel på vores filtertyper, og hvor meget pollenstøv og hvor mange sundhedsskadelige mikropartikler,de fjerner. Vil du gerne vide mere om de forskellige filtertyper, og hvad de kan gøre for din familie og jeres indeklima? Så kan du her få overblikket over vores filtertyper:

Standardfilter

  • Fjerner støv og snavs
  • Kan monteres i ind- og udsugning
  • G4 filterklasse
  • PM: 10

Pollenfilter

  • Mindsker allergigener
  • Montering i indsugningen
  • F7 filterklasse
  • PM: 2,5

SafeAir filter

  • Fjerner skadelige partikler
  • Montering i indsugningen
  • F9 filterklasse
  • PM: 1,0

Kulfilter

  • Fjerner lugtgener
  • Ingen partikelfiltrering
  • Monteres i indsugning med partikelfilter

Find dit filter her

Find lynhurtigt de filtre, der passer til dit anlæg

Er du i tvivl? Søg dit filter frem på mål her