Hos Filterhuset kan du møde dette filter med mange forskellige navne, som alle dækker over den samme betegnelse. Et Standardfilter er et grovfilter, som tilhører vores grovfilter-klasse, og det kaldes også ofte for et G4-filter.
Et grovfilter er af en filtertype, der kan inddeles i fire filterklasser: G1-G4. G4 filterklassen er den fineste af de fire filterklasser, og det er også den, der normalt er monteret i et ventilationsanlæg som standard. Langt de fleste af Filterhusets Standardfiltre er af filterklassen G4. Standardfilteret kan anvendes til at rense luften både på ind- og udsugningssiden af alle ventilationsanlæg. Filteret kan effektivt fjerne partikler, der er større end 10 µm, hvilket omfatter synligt støv. Du kan læse mere om filterklassificeringerne her på siden.
Video
Er det et Standardfilter, du har i dit ventilationsanlæg?
Hør med når Henrik fortæller om Standardfilteret og dets egenskaber.
Standardfilteret kort fortalt
Fjerner synligt støv og snavs fra bolig og anlæg
Kan monteres i både indsugning og udsugning
Et Standardfilter bør udskiftes hver 3. måned
Filterklasse G4 giver grovfiltrering af dit indeklima
Find dit filter her
Vejen til det rette filter
Følg denne guide for at finde dit filter.
1. ANLÆG
For at finde det rigtige filter til dit anlæg, skal du starte med at finde frem til hvilken anlægsproducent, du har. Dette kan altid ses på dit anlæg i form af et logo eller lignende.
2. ANLÆGSMODEL
Herefter skal du finde ud af hvilken model dit anlæg er. Denne information er oplyst på anlægget og kan for eksempel være i form af et informationsklistermærke. Klik nu på knappen "Søg", og du får nu vist de forskellige filtre, der passer til dit anlæg.
3. FILTERTYPE
Du skal nu beslutte dig for, hvilke filtre du vil have i dit anlæg. Du kan læse mere om de forskellige filtertyper her.
Find lynhurtigt de filtre, der passer til dit anlæg
Standardfiltre anvendes i de fleste bygninger og husstande. Det er også dét filter, de fleste vælger til deres anlæg. Hvilket filter du skal vælge, afhænger af producenten af dit anlæg, da de forskellige anlæg har forskellige filtermål.
Du kan finde hvilke standard filtre, der passer til dit anlæg ved at gøre brug af vores filterguide. Her vælger du producent af dit ventilationsanlæg og derefter model. Det giver dig et overblik over de forskellige produkter, der passer til dit anlæg. Hos Filterhuset er alle vores filtre produceret efter specifikke forskrifter og mål - de passer derfor perfekt til det enkelte anlæg.
Hos Filterhuset er alle vores Standardfiltre danskproducerede og naturligvis produceret efter producenternes forskrifter og i overensstemmelse med EU-standarden indenfor filtrering.
Hvilket Standardfilter skal jeg vælge?
Standardfiltre anvendes i de fleste bygninger og husstande. Det er også dét filter, de fleste vælger til deres anlæg. Hvilket filter du skal vælge, afhænger af producenten af dit anlæg, da de forskellige anlæg har forskellige filtermål.
Du kan finde hvilke standard filtre, der passer til dit anlæg ved at gøre brug af vores filterguide. Her vælger du producent af dit ventilationsanlæg og derefter model. Det giver dig et overblik over de forskellige produkter, der passer til dit anlæg. Hos Filterhuset er alle vores filtre produceret efter specifikke forskrifter og mål - de passer derfor perfekt til det enkelte anlæg.
Hos Filterhuset er alle vores Standardfiltre danskproducerede og naturligvis produceret efter producenternes forskrifter og i overensstemmelse med EU-standarden indenfor filtrering.
Når et Standardfilter ikke er godt nok
Da et Standardfilter kun kan opfange støvpartikler ned til en vis størrelse, kan det være, at det ikke helt er nok til at dække dine behov. Er der for eksempel en i hjemmet, der er pollenallergiker, vil du have større gavn af sætte et Pollenfilter på indsugningssiden af dit anlæg. På den måde minimeres antallet af pollen i den luft, der blæses ind i din bolig. Et Pollenfilter (filterklasse F7) er et langt finere filter, der opsamler partikler, som er væsentlig mindre end dem et Standardfilter kan opsamle.
Derudover er et Standardfilter i sig selv ikke nok, hvis du oplever lugtgener fra omgivelserne omkring din bolig på daglig basis. Der vil det være nødvendigt at tilkøbe et kulfilter, der monteres sammen med dit eksisterende Standardfilter.
Klassificering af filtre
Filtre klassificeres efter hvilken størrelse partikler, de kan filtrere fra, og hvor effektivt de gør det. Vores Standardfilter, som har G4-klassificering, er det bedste filter i grovfilter-klassen, og det fjerner effektivt synligt støv.
Her en oversigt over filterklasserne:
Grovfiltrering: G1, G2, G3 og G4.
Mellemfiltrering: M5, M6.
Finfiltrering: F7, F8 og F9.
Meget fin filtrering (HEPA): E10, E11, E12, H13, H14, U15, U16 og U17.
Klassificeringerne spænder fra et G1, der filtrerer f.eks. hår og tøjfnuller fra til et U17, som kan filtrere farlige vira fra. Filtre i grovfilter-klassen (herunder vores G4 filtre) er de mest populære filtre, da det er disse filtre, der er monteret i anlægget fra producentes side af. Grovfiltre holder dog kun anlægget fri for støv og snavs.
Standardfilter og lugtgener
Du kan sagtens anvende et Standardfilter samtidig med et Kulfilter. Vi sælger begge filtre individuelt, og Kulfilteret kan monteres bagved Standardfilteret i anlægget. På den måde opnår du både en god filtrering at de grove partikler og får fjernet udefrakommende lugtgerner. Kulfilteret kan sagtens monteres i din eksisterende metalramme, så luften først passerer Standardfiltret fra blå til hvid side og herefter Kulfiltret.
Vores Kulfiltre er et af vores Universalfiltre – det vil sige, at disse løse filtermåtter vil passe til stort set alle anlæg og er en let og hurtig måde at fjerne lugtgener fra din bolig på.
Levetiden på Kulfiltrene afhænger meget af miljøet omkring din bolig. Anvender du et Standardfilter gennem sommersæsonen og tilføjer et Kulfilter i vinterhalvåret, hvor der er meget brændeovnsos i luften, anbefaler vi, at du bruger 1-2 stykker på en sæson. Du kan dog også anvende Kulfilteret hele året, hvis behovet er til det.