Vores Standardfilter er velegnet til at fjerne synligt støv og snavs og holde anlægget rent, så det ikke går i stykker. Vores Kulfilter kan du benytte i kombination med Standardfilteret, hvis du skulle være generet af udefrakommende lugtgener fra f.eks. brændeovne, industri eller trafikerede veje.
Filterhuset og Genvex anbefaler, at du efterser dine filtre hver 3. måned, og at du som udgangspunkt skifter dine Standardfiltre dér. Kulfilteret skifter du alt efter behov. Når det aktive kul i filteret stopper med at virke, og lugtgenerne kommer tilbage, er det tid til at skifte det. Dette varierer alt efter omgivelserne omkring din bolig.