1. Inden du starter med dit filterskift er det vigtigt at der bliver slukket for aggregatet på betjeningspanelet.
2. Nu skal frontlågen skrues af. Beslagene åbnes i begge sider og lågen vippes ned.
3. Derefter kan de 2 filtre tages ud af aggregatet. Filtrene findes bag den øverste låge på anlæggets front.
4. Efter at filtrene er taget ud er det en god idé at støvsuge filterkamrene for evt. snavs, der kan forekomme. Det er vigtigt at du ikke prøver at støvsuge eller vaske dine filtre, da det kun skader filtrenes effektivitet.
5. Efter rengøringen skal filtermåtten fjernes fra filterrammen.
6. Den nye filtermåtte placeres med den glatte side ned i filterrammen og den blå side opad.
7. Filtermåtten klemmes omhyggeligt fast i filterrammen og skubbes godt ud i siderne. Filteret placeres igen i aggregatet med filtermåtten opad. Hvis du har et finere filter end et Standardfilter, såsom et Pollenfilter eller et SafeAir filter, skal disse placeres i indsugningen.
8. Til sidst kan du nulstille alarmen ved at gå ind i menuen VIS ALARMER på betjeningspanelet.
Vi anbefaler at du altid efterser dine filtre hver 3. måned, også selvom der ikke er nogen alarm der er gået i gang på dit anlæg.