Et godt og sundt indeklima er vigtigt for dit helbred og heldigvis er der en masse, som du selv kan gøre, for at forbedre indeklimaet i dit hjem. De fleste ved, at det er sundt at lufte ud mindst én gang om dagen, men hvad hvis luften udenfor ikke er bedre end luften i din bolig? Det er de færreste, som prioriterer eller ved hvordan de forbedrer deres indeklima – derfor giver vi her fire råd til hvordan du forbedrer dit indeklima.
Skift dit filter og rengør dit ventilationsanlæg
Hos Filterhuset anbefaler vi, at du efterser dit filter hver 3. måned og skifter det hver 6. måned. Det er vigtigt at skifte filter og rengøre sit ventilationsanlæg, så du får den maksimale effekt af dit anlæg. Hvis du ikke skifter dit filter regelmæssigt, bliver luften i dit hjem ikke filteret for skadelige partikler.
De fleste vælger det samme filter, som allerede sidder i ventilationsanlæg, når filteret skal skiftes, men det er faktisk en god idé, at undersøge om du har behov for et filter, der for eksempel filtrerer flere skadelige partikler fra eller minimerer lugtgener.
Er du i tvivl om hvilket filter, der er det rigtige for dig og dit ventilationsanlæg, eller vil du gerne høre om muligheden for at opgradere dit nuværende filter? – Så kontakt vores kundeservice på mail: info@filterhuset.dk eller tlf.: +45 6913 2266.
Undgå at ryge indendørs
Aktivt rygning i boligen er en af de værste syndere for dit indeklima, da rygning påvirker i sådan en grad, at rengøring og ventilation ikke har den optimale effekt. Hos Filterhuset anbefaler vi, at al rygning foregår udenfor.
Gør ofte rent og brug de rigtige rengøringsmidler
Det er vigtigt ofte at gøre rent, hvis du ønsker at have et sundt indeklima – herunder at fjerne støv på alle dine overflader, så de ikke bliver samlet flere skadelige stoffer – jo længere tid støv ligger, jo værre bliver det. Hos Filterhuset anbefaler vi derudover at støvsuge mindst én gang om ugen. Det er derudover vigtigt at lave en grundig hovedrengøring mindst én gang om året, hvor du kommer ind i krogene, som du ikke tager normalt.
Men det er heller ikke helt ligegyldigt hvilke rengøringsartikler, som du anvender. Hos Filterhuset anbefaler vi, at du altid bruger sundhedsmærkede rengøringsmidler uden unødvendige stoffer og parfumer i.
Luft ud og undgå at tørre dit tøj i din bolig
Vanddamp og kølige eller våde overflader er noget af det værste for dit indeklima. Fugten kan nemlig i værste tilfælde lede til skimmelsvamp i din bolig.
Derfor anbefaler vi, at du hænger dit vasketøj op udenfor, hvis det ikke er muligt kan et alternativt være, at lade det stå på badeværelset med døren lukket, da der ofte er udsugning i dette rum.
Derudover er det vigtigt altid at lufte ud efter bad, og generelt huske at have gennemtræk flere gange om dagen i minimum fem minutter.
Et godt råd er, at lufte ud om morgenen og om eftermiddagen, når familien kommer hjem.
Mange tror desuden fejlagtigt, at man sagtens kan lukke døren ind til de rum, som man ikke bruger, så man ikke behøver at ”spilde” varme. Dette er en dårlig idé, da kolde overflasker i kombination med fugt danner kondens, som i sidste ende kan ende med at udvikle sig til skimmelsvamp.
Kilder:
videnskab.dk