Dit helbred

400.000 danskere lever med astma – sådan passer du på dine lunger

Barn med astma

Vidste du, at 400.000 danskere har astma?


Og hvert år bliver omkring 30.000 nye tilfælde opdaget. Den første tirsdag i maj markerer vi Verdens Astmadag – en dag, der sætter fokus på astma og på dem, der lever med sygdommen hver eneste dag. Astma er nemlig ikke noget, man bare vokser fra. Det er en kronisk sygdom, som både børn og voksne kæmper med.

Men hvad er astma egentlig? Og hvad kan man gøre for at passe ekstra godt på sig selv, hvis man har det?

Hvad er astma?

Astma er en sygdom i luftvejene, der gør det sværere at få vejret. Her i Danmark lever cirka 7-8 % af befolkningen med astma – både børn, unge og voksne. Ifølge Lungeforeningen er det faktisk mere end 100.000 børn, der har en lungesygdom, primært astma.

Bronkier med astma og bronkier uden astma eller med velbehandlet astma. - Astma-Allergi Danmark.

Når man har astma, bliver slimhinden inde i de små luftrør – også kaldet bronkier – irriteret og betændt. Slimhinden hæver, bliver rød og danner sejt slim. Samtidig trækker musklerne omkring bronkierne sig sammen.
Resultatet? Luften har svært ved at slippe ud af lungerne, og det kan give en pibende eller hvæsende lyd, når man trækker vejret.

Symptomer på astma

Astma kan føles forskelligt fra person til person, men nogle af de mest almindelige tegn er:
Hoste – både tør hoste og hoste med slim
Åndenød eller besværet vejrtrækning
Pibende eller hvæsende lyd, når du trækker vejret
Trykken for brystet – som om der sidder en tung taske på brystkassen

Nogle mærker symptomerne hver dag, mens andre kun får dem ved for eksempel allergi eller anstrengelse.

Læs også: Så stor betydning har dit indeklima for din families sundhed. 

Hvad skal du helst undgå, hvis du har astma?


Hvis du vil passe på dine lunger og have færre symptomer, gælder det om at undgå de ting, der kan trigge astmaanfald. Her er de største syndere:

•  Rygning og forurening
Tobaksrøg og forurening fra f.eks. trafik og brændeovne kan gøre dine symptomer meget værre.

•  Allergener
Pollen, støvmider, skimmelsvamp og dyrehår kan udløse astma, især hvis du også døjer med allergi.

•  Kold luft
Koldt og tørt vejr kan irritere dine luftveje. Husk et halstørklæde, når det er rigtig koldt!

•  Motion uden forberedelse
Motion er sundt – også når du har astma – men det kan være nødvendigt at bruge forebyggende medicin før træning.

•  Infektioner
Forkølelser og virus kan forværre astma. Vær ekstra forsigtig i influenzasæsonen.

•  Stærke dufte og stress
Parfume, kraftige rengøringsmidler og følelsesmæssig stress kan få luftvejene til at reagere.

Indeklima, partikler og astma – hvorfor hænger det sammen?


Indeklimaet hjemme hos dig spiller faktisk en kæmpe rolle.
Et dårligt indeklima, fyldt med små partikler fra støv, pollen, skimmelsvamp, madlavning eller kæledyr, kan irritere dine luftveje og gøre astma værre.

Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for, at luften indenfor er så ren som muligt – især hvis du eller en i din familie har astma.

Læs også: Luftforurening: En usynlig trussel mod din sundhed

Husk at skifte filter – din luftkvalitet afhænger af det. 
Hos Filterhuset ved vi, hvor stor en forskel det gør at have ren luft omkring sig. Hvis du har et ventilationsanlæg i hjemmet, er det super vigtigt at skifte filtrene regelmæssigt. Ellers risikerer du, at de ikke længere fanger partiklerne – og så kan indeklimaet faktisk blive værre i stedet for bedre.

Vi anbefaler vores SafeAir-filter, hvis du vil gøre noget ekstra godt for dig selv og dit indeklima.
SafeAir er et effektivt finfilter, der fanger selv de helt små partikler som pollen, skimmelsvamp og fine støvkorn – alt det, der ellers kan irritere dine lunger og trigge dine symptomer.

Med SafeAir-filteret skaber du et sundere hjem – både for dig, dine børn og dine kæledyr.

Oversigt over filtertyper - Filterhuset.

Læs også: Kan et bedre filter give et sundere indeklima? 

Verdens Astmadag – en vigtig påmindelse


Verdens Astmadag bliver hvert år afholdt den første tirsdag i maj. Dagen handler om at skabe opmærksomhed om astma, og hvor vigtigt det er at få god behandling og passe på sig selv.
Det er også en god anledning til at stoppe op og tænke over, hvor stor en forskel et godt indeklima faktisk kan gøre – både for din astma og for din livskvalitet.

Kilder:

Astma-Allergi Danmark
Lunge.dk 
Sundhed.dk
World Asthma Day 2025

Læs næste

Hvad er pollenallergi, og hvorfor reagerer du på det?

Find dit filter her

Find lynhurtigt de filtre, der passer til dit anlæg

Er du i tvivl? Søg dit filter frem på mål her