Podcast

PODCAST: Derfor skal du elske dit ventilationsanlæg

PODCAST: Derfor skal du elske dit ventilationsanlæg
Alt du skal vide om dit ventilationsanlæg - en spændende podcast med John G. fra Nybyggerpodcasten.dk og Henrik Friis, administrerende direktør for Danfilter og Filterhuset.dk.

Når du flytter ind i et nybygget hus, er der mange nye ting, du skal lære. En af de vigtigste ting er at lære dit ventilationsanlæg at kende, så du kan passe godt på det.

Lyt med i denne informationsrige podcast - der klæder dig godt på til at forstå og elske dit ventilationsanlæg - uden at det på nogen måde bliver hverken støvet eller kedeligt at lytte til.

(Du kan også finde podcasten alle de steder, hvor du normalt finder podcasts).

 

 

Sådan virker dit ventilationsanlæg

Al frisk luft i dit hus trækkes ind gennem dit ventilationsanlæg - og den brugte luft fra boligen sendes tilbage igennem ventilationsanlægget.

I ventilationsanlægget sidder der et sæt filtre - ét filter i indsugningen og ét filter i udsugningen, som al luften strømmer igennem. Disse filtre opsamler ligeså stille den støv, der passerer i gennem dem. Med tiden bliver de derfor fyldt op og skal udskiftes. Typisk går der 3-6 måneder.

I luften udefra findes der også pollenstøv og bittesmå partikler, som ikke kan ses med det blotte øje - det kan være brændeovsos, industri eller udstødning fra biler - og de vil uden videre kunne passere igennem filteret i anlægget, hvis det er for groft. Du skal derfor overveje om du skal sætte et finere filter på indsugningssiden, så du undgår en høj koncentration af skadelige mikropartikler i dit hjem.


Oversigt over hvor meget de forskellige filtre beskytter dig og din familie mod forurening:

Noget af det vigtigste i dit hjem må være at sørge for at luftkvaliteten er god. Lyt med herover når John G. fra nybyggerpodcasten - som selv lige er flyttet i nyt hus - stiller Henrik spørgsmål til hvad ventilationsanlægget gør for indeklimaet.


Podcast-episoden er den første af tre podcast-episoder:

Lyt til anden episode her - "Sådan undgår du skadelige mikropartikler i dit hjem"
Lyt til tredje episode her - "Dette skal du vide om dit Nilan-anlæg"


Har du spørgsmål til dit filter eller har du lyst til at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig.


Skrevet af: Marie, Filterhuset

Læs næste

Vidste du: Dit ventilationsanlæg kan gøre mere skade end gavn
PODCAST: Sådan undgår du skadelige mikropartikler i dit hjem