Indeklima

Indeklimaet og din søvn

Indeklimaet og din søvn
Sommeren er dejlig. Det er de fleste vist enige i. Den giver varmere og længere dage og en mulighed for at være mere udenfor. Men sommeren byder også til tider på hedebølger og tropenætter, der kan gøre det svært for de fleste at finde ro om natten. Oplever du ændringer i din søvn om sommeren, så er du ikke alene. Et dårligt indeklima kan sagtens påvirke vores søvn. Mange oplever gener ved disse varme nætter, som enten forstyrrer eller helt sætter en stopper for nattesøvnen.

Der er mange forskellige tricks til, hvordan nattesøvnen kan reddes. De mest gængse lyder på:

  • Sørg for at have frisk og kølig luft i soveværelset
  • Hold sollyset ude af soveværelset i løbet af dagen
  • Drik koldt vand inden sengetid

Sørg for at have frisk og kølig luft i soveværelset

Det er altid vigtigt at få cirkuleret frisk luft ud i dit hjem, men især i sommerperioderne inden sengetid, kan det være en fordel at få sænket temperaturen i soveværelset med frisk luft. Det er en god ide at vente til solen er gået ned, så du ikke blot får mere varme og sol ind i værelset. Dette er hvis du vælger at lufte ud, da du kun har mulighed for at benytte dig af naturlig ventilation.

Der er dog en stor fordel ved at lade et ventilationsanlæg gøre arbejdet for dig. Det vil nemlig både fjerne de skadelige partikler såsom pollen fra luften samtidig med, at det kan sænke temperaturen i rummet. Så behøver du ikke at bekymre dig om, at du lukker skadelige partikler indenfor gennem åbne vinduer, og du kan sove trygt i et afkølet rum.


Hold sollyset ude af soveværelset i løbet af dagen

Hvis du holder sollyset ude af soveværelset i løbet af dagen, holder værelset sig nogenlunde køligt inden sengetid. Det er samtidig også en god idé at investere i mørklægningsgardiner, som kan holde lyset ude fra de lange sommernætter. På den måde fjerner du både sollyset i løbet af dagen og får et mørkt rum at sove i hele natten.


Drik koldt vand inden sengetid

Det er også vigtigt, at du får rigeligt med væske gennem hele dagen i sommervarmen, for at du undgår dehydrering. Hvis du drikker tilpas med koldt vand, inden du går i seng, kan det hjælpe kroppen med at køle dig ned i løbet af natten.


Får vi for lidt søvn om sommeren?

Eksperter mener, at vi i sommerperioderne må vænne os til at sove mindre om natten. Vi må ikke lade det stresse os yderligere, at vi ikke får lige så meget søvn, som vi plejer. Hvis vi først ligger og vender og drejer os pga. varmen, og senere fordi vi tænker, at vi ikke får nok søvn, får vi først problemer med at få en hverdag til at hænge sammen over sommeren. De lange, lyse nætter gør bare automatisk, at vi ikke har brug for lige så meget søvn, da hjernen aktiveres af lyset.

Der findes flere smarte tricks, du kan afprøve for at afkøle dig selv i sommervarmen, og du kan læse mere om, hvorfor vi må nøjes med mindre søvn. Læs mere her.


Hvad kan ventilation gøre for din søvn?

Det er vigtigt at have frisk luft i boligen, så indeklimaet hele tiden er sundt og rent. Men om sommeren risikerer du at få alt muligt andet end frisk luft ind i dit hjem. Især hvis du har åbne vinduer om natten for at kunne holde sommervarmen ud. På denne tid af året er der nemlig ekstra meget pollen i luften, der sniger sig ind i hjemmet – og hvis døre og vinduer står åbne, risikerer du også at blive generet af støj udefra. Begge dele noget der kan forstyrre din gode nattesøvn.

Er du en af de heldige, der har en bolig udstyret med et ventilationsanlæg, kan du slippe for både støj udefra samt den fugt, der opstår i boligen i det skiftende sommervejr. De fleste ventilationsanlæg har desuden den fordel, at de både kan opvarme og nedkøle din bolig. Mange anlæg kan sænke temperaturen fra udenfor med op til 8 grader. På den måde opnår du et køligere og mere behageligt indeklima på de varme sommernætter, hvilket kan være med til at sikre dig en bedre nattesøvn. Ventilationsanlægget sikrer dig desuden en stabil temperatur indenfor, og at luften altid er frisk og ren.

Sommersøvnbesværet kan også skyldes den store mængde pollen, der er i luften om sommeren. Igen er det en stor fordel at have et ventilationsanlæg, for så undgår du at være nødsaget til at sove med åbne vinduer og døre. For at opnå en mærkbar effekt fra ventilationsanlægget, når det kommer til at bremse pollenstøvet, skal der indsættes et finfilter på indsugningssiden af anlægget, som kan opfange de bittesmå pollenstøvkorn. Det kan f.eks. være Pollenfilteret eller SafeAir-filteret. Med et pollenfrit indeklima kan du forbedre din søvn markant – især hvis du er en af de over en million danskere, der lider af pollenallergi.

Du kan altid følge med i dagens pollental på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside eller i deres app, som altid holder dig opdateret.

  

Kilder:
Dr.dk
nyhederne.tv2.dk

Læs næste

Er din bolig ramt af forurening fra krydstogtskibe
Levende stearinlys skader dig og dit indeklima

Find dit filter her

Find lynhurtigt de filtre, der passer til dit anlæg

Er du i tvivl? Søg dit filter frem på mål her