Indeklima

Levende stearinlys skader dig og dit indeklima

Levende stearinlys skader dig og dit indeklima

Julen er hjerternes tid. Og julen er højtid for stearinlys i et utal af udgaver. Kalenderlys, adventskranse og små fyrfadslys er blandt favoritterne i december. Men burde vi overhovedet have dem i vores hjem?

Det anslås, at vi danskere hver især bruger 3,5 kg stearinlys om året – hvilket må siges at være en hel del. Og hvert år i december fyrer vi ekstra godt op for forbruget af stearinlys. Men selvom de levende lys giver en hyggelig stemning på en mørk vinterdag, så er risikoen ved den øgede forurening langt fra rar.

Stearinlys forurener mere end en trafikeret vej

Ikke nok med at de levende lys spreder partikler, der forurener dit indeklima, så har de fine partikler fra stearinlys ifølge forskere sandsynligvis også potentiale til at skade din krop, på samme måde som partikler fra gamle dieselbilers udstødning gør det.

Når du tænder et stearinlys, frigives der mange sundhedsskadelige partikler i luften i dit hjem. Koncentrationen af dem bliver endnu højere, hvis dit lys soder meget. Faktisk er koncentrationen af partikler fra levende lys i hjemmet langt højere, end hvad der udledes fra en trafikeret vej.

Men hvordan ved du, hvornår partikelforureningen er blevet for høj i dit hjem? Det er svært at forudsige selv, og det er ofte først, når du begynder at blive døsig, eller du hoster, at du aktivt gør noget for at ændre indeklimaet. Og her er det vigtigt at sige, at det ikke kun er stearinlys, der forurener dit indeklima – også helt almindelige ting som madlavning, støvsugning, tobaksrøg m.m. påvirker indeklimaet og dermed også dit og din families velbefindende.

Hold øje med niveauet af finpartikler – for dit helbreds skyld

Bor du i en bolig med en høj koncentration af finpartikler og CO2-indhold i luften, påvirker det ikke kun din daglige trivsel. Det kan også medvirke til koncentrations- og søvnbesvær. På længere sigt kan tilstedeværelsen af store mængder finpartikler desuden øge risikoen for hjertekar-, luftvejssygdomme og endda lungekræft.

Vil du gerne være helt sikker på, at du skaber det bedste indeklima for dig og din familie? Vores BQ30-måler hjælper dig med at holde øje med partikel- og CO2-belastningen i din bolig.

BQ30-måleren er en luftkvalitets-monitor til kontrol af finpartikler og CO2-belastning i din bolig. Partikelmåleren måler tilstedeværelsen af to grupperinger af partikler: ePM10 - ePM 2,5. ePM10 er de partikler, der har en maksimal diameter på 10 µm, og ePM 2,5 er de helt små partikler, der har en diameter, som er mindre end 2,5 µm.

Disse partikler er så små, at du ikke kan se dem. Men de er også så små, at de kan trænge ind i lungeblærerne. Partikler der har en størrelse på under 1 µm, er i stand til at trænge helt ind i blodårerne.

Brug levende lys med omtanke

De mange levende lys i juletiden kan være en svær udfordring at komme igennem for personer med astma og lungesygdomme. Kender du en, der lider af vejrtrækningsproblemer, følsomme luftveje eller iltmanglen, kan vedkommende nemlig nemt blive voldsomt generet af den forurening partiklerne fra stearinlys udsender. Det er derfor en god idé at bruge ekstra omtanke, når venner og familie besøger dig i den søde juletid.

Men skal du så helt droppe den hyggelige julebelysning? Nej heldigvis ikke.

Skift de levende lys ud med LED

Levende lys står for over halvdelen af partikelforureningen i danske hjem. Det er høje tal. Men heldigvis kan du ret nemt og hurtigt skære ned på det problem – for eksempel ved at udskifte de levende lys med LED lys.

LED lys findes efterhånden i mange forskellige udgaver, og du kan nemt finde nogle, der ligner ægte stearinlys – endda med en ’vippende flamme’, så illusionen ikke brydes for meget.

Der er mange fordele ved at bruge LED lys. Du minimerer risikoen for brandulykker, brandsår på små børnefingre, og ikke mindst fjerner du den forurening, du selv og din familie udsættes for med de levende lys.

LED lys er en væsentlig forbedring for dit indeklima og dit helbred – og så kan de bestemt sprede lige så meget hygge som de traditionelle stearinlys.


Skrevet af: Michelle, Filterhuset

 

 

Kilder
https://videnskab.dk/krop-sundhed..
https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere..
https://www.sygeforsikring.dk..
https://politiken.dk/forbrugogliv..
https://www.lunge.dk/luft..

Læs næste

Indeklimaet og din søvn
Standardfilteret er for groft til at beskytte dig og din familie imod skadelige finpartikler

Find dit filter her

Find lynhurtigt de filtre, der passer til dit anlæg

Er du i tvivl? Søg dit filter frem på mål her