Dit helbred

Nyt studie: Eksponering for luftforurening og trafikstøj øger risiko for infertilitet

Nyt studie: Eksponering for luftforurening og trafikstøj øger risiko for infertilitet
Som samfund og som verdensborgere er vi efterhånden vante til at høre om konsekvenserne ved luftforurening. Men som om der ikke allerede var rigeligt af dem, så kommer ny, dansk forskning nu med endnu en nedslående nyhed. Studiet påviser nemlig en tydelig forbindelse mellem luftforurening, vejstøj og risikoen for infertilitet.


Er du blandt dem, der bor i et område med øget luftforurening og trafikal larm, kan du være i markant større risiko for at få problemer med nedsat frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, der som én af de første af sin art kortlægger sammenhængen mellem udsættelse for forurening og fertilitetsproblemer. Undersøgelsen, der er ledet af miljøforsker Mette Sørensen fra RUC, er baseret på data fra mere end 900.000 deltagere. Nærmere bestemt er der taget udgangspunkt i over 525.000 mænd og 377.000 kvinder mellem 30 og 45 år, der alle var bosat i Danmark mellem 2000 og 2017.

Mænd rammes hårdest

I resultaterne har både årsagen til og risikoen for infertilitet vist sig at være forskellig for mænd kontra kvinder. For mændene handler det om at luftforurening kan have en giftig påvirkning af sædcellerne, og dermed kan den reproduktive evne nedsættes. Studiet viser, at risikoen for mandlig infertilitet øges med hele 44% for hver gang luftforureningen stiger med 5 mikrogram partikler per kubikmeter. Mette Sørensen fortæller, at en mand fra hovedstaden derfor har 44% større risiko for infertilitet end en mand, der bor langt ude på landet. Men det tyder på, at selv de helt små mængder luftforurening påvirker negativt.

Kvinder påvirkes af støj

For kvinderne er samme konsekvens fra luftforurening ikke blevet påvist, men her har støj fra trafik til gengæld en skidt effekt på fertiliteten. Faktisk er årsagen, at larmen leder til øget stress og søvnproblemer, hvilket kan forringe kvinders evne til at blive gravide. Hver gang den trafikale støj øges med 10 decibel, stiger risikoen for infertilitet for kvinder over 35 år med 13%.



Nøje udvalgte fokusgrupper og metoder

Alle testdeltagere var under studiet samboende med en partner og havde kun ét eller ingen børn. Forskerne havde altså koncentreret deres fokus om en mængde af mennesker, for hvem spørgsmålet om graviditet var meget tænkeligt. I undersøgelsen har man taget alder, uddannelsesniveau og andre socioøkonomiske forhold med i betragtningen. Ved at benytte nogle særlige matematiske modeller, har man konkluderet luftforureningen på de vedkommendes bopæle de sidste fem år, hvilket man har sat op mod data fra landets fertilitetsklinikker.

Begræns sundhedsskadelige partikler i dit hjem

Har du et ventilationsanlæg installeret til at udskifte luften i dit hjem, så har vi hos Filterhuset udviklet et SafeAir filter, du med fordel kan montere i indsugningen og dermed opnå et meget bedre indeklima. SafeAir-filteret er testet af Teknologisk Institut med en partikelstørrelse, der svarer til partikler fra brændeovn. Der er altså tale om en partikelstørrelse, der er så lille, at de kan optages direkte i vores blodbaner. Denne partikelstørrelse fanger et almindeligt Standardfilter (G4 filter) kun 11% af, hvor vi med SafeAir-filteret (F9 filter) er lykkedes med at skabe et filter, der fjerner 6 gange så mange som Standardfilteret. Når vi ikke kan fjerne 100% skyldes det, at der er tale om en partikelstørrelse, der er så lille, så hvis filteret skulle være mere finmasket, ville der slet ikke kunne komme luft igennem det.

Tætheden i vores SafeAir-filter er altså det perfekte kompromis mellem at fjerne flest mulige mikropartikler uden at det bliver for fintmasket til dén luftgennemstrømning, der er nødvendig. I udsugningssiden af dit anlæg kan du altid nøjes med et Standardfilter, da dette blot er til for at beskytte teknikken i anlægget mod støv.

Læs mere om partikler og luftforurening

Vi har skrevet flere blogindlæg om partikler og luftforurening, du kan bl.a. læse "Partikelforurening - hvor tids store sundhedsproblem" her

 

Find filtre til dit anlæg

Du kan finde frem til dit ventilationsanlæg og de filtre, der fås til den specifikke model, her.

 

Kilder:
RUC - Luftforurening og trafikstøj øger risikoen for infertilitet
Den videnskabelige artikel i British Medical Journal (BMJ)

Læs næste

Sådan tjekker du dit anlæg, så du undgår frostskader og vand på loftet