Der bliver ofte talt om, hvordan indeklimaet er i dit hjem, og hvordan det påvirker dig og din familie. Mindre fokus er der på arbejdspladsens indeklima, og det på trods af, at de fleste tilbringer otte timer af deres dag på arbejdspladsen fem dage om ugen. Men der er mange gode grunde til, at netop indeklimaet på arbejdspladsen bør være i fokus, og noget medarbejderne har fokus på og kæmper for.
Det er videnskabeligt bevist, at et dårligt indeklima påvirker vores koncentration og vores hjernes udvikling. Vi opholder os i gennemsnit 34 timer om ugen på vores arbejdsplads, hvilket svarer til omrking 20% af vores tid.
Nogle af de væsentligste årsager til et dårligt indeklima på arbejdspladsen er:
- Mangel på rengøring
- Partikler fra udefrakommende forureningskilder
- Temperatur og træk
- Fugtig eller tør luft
Mangel på rengøring
Rengøring på arbejdspladsen er en vigtigt faktor for at opretholde en god luftkvalitet. Travlhed i kontorjobs er ikke unormalt, og i hektiske perioder kan opgaver hobe sig op på skrivebordet og i det hele taget rundt omkring på kontorerne, hvilket kan besværliggøre en ordentlig rengøring.
Men når støv og snavs ophober sig, bliver det faktisk sværere at holde fokus. For mangelfuld rengøring skaber nemlig et indeklima med dårlig luft, hvilket kan medføre hovedpine og gøre det vanskeligt at koncentrere sig.
Partikler fra udefrakommende forureningskilder
Hvis din arbejdsplads er placeret i et område, hvor luften er fyldt med forurening fra f.eks. trafikerede veje, industri eller større havne med gods og/eller færgetrafik, er det vigtigt at holde øje med, om der er ordentlig ventilation på arbejdspladsen. Og hvis der er ventilation, er det også vigtigt at tjekke, om der sidder den rigtige filterløsning i anlægget. Rigtig ofte vælges der grovfiltrering til ventilationen, da det er billigst, men de grove filtre kan kun fjerne støv og skidt – hvis I ønsker en filtrering, der er fin nok til at også de sundhedsskadelige mikropartikler fra forurening og de små pollenstøvkorn frafiltreres, skal I vælge en filterløsning med vores Pollenfilter eller vores SafeAir-filter.
Temperatur og træk
En anden vigtig faktor er temperaturen på arbejdspladsen. En for høj temperatur er en af de mest almindelige årsager til, at indeklimaet bliver dårligt at være i. Hvis temperaturen skal passe til en indendørs arbejdsplads med stillesiddende eller let fysisk arbejde, som f.eks. kontorer eller institutioner, skal den ligge på mellem 20-22 °C.
Er temperaturen koldere end det, kan det skyldes kuldetræk, fordi bygningen simpelthen ikke er isoleret godt nok. Her er det vigtigt at kigge på, hvad der kan gøres for tætne døre, vinduer og facader.
Fugtig eller tør luft
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at se på, hvordan luftfugtigheden er på arbejdspladsen. Er der f.eks. for meget fugt i luften, kan skimmelsvamp og andre mikroorganismer og bakterier vokse frem. De gror nemlig rigtig godt i et fugtigt indeklima og kan f.eks. vokse frem i fugtigt træværk såsom vindueskarme, eller i fugtige tæpper og andre tekstiler.
En alt for tør luft derimod kan give tør hud og kløe. Luftfugtigheden er ofte lav når, det er koldt udenfor, eller når der er et stort luftskifte i lokalet uden, at der foregår fugtproduktion. Det kan f.eks. skyldes ventilationens indstillinger.
Dårligt indeklima og sygedage
Der opstår specielt 4 hyppige problemer på grund af dårligt indeklima:
- Tørre, kløende eller irriterede øjne
- Træthed eller sløvhed
- Hovedpine
- Skulder- og nakkeproblemer
Disse er symptomer, du kan kigge efter hos dig selv og vurdere, om det er noget, du oplever som en følge af indeklimaet på din arbejdsplads.
Samtidig med at det dårlige indeklima påvirker vores effektivitet på arbejdspladsen, kan der også ofte ses en sammenhæng mellem indeklimaets kvalitet og antallet af sygedage blandt medarbejderne. Hvis arbejdspladsen ikke sørger for at opretholde et sundt og godt arbejdsmiljø og indeklima, kan det komme til at koste virksomheden penge på bundlinjen.
Der er en større produktivitet at finde på arbejdspladser, hvor indeklima og arbejdsmiljøet er godt. Her er nogle af de faktorer, der kan forbedre de fysiske rammer på din arbejdsplads, og dermed sænke antallet af sygedage pr. medarbejder:
- Mindre støj
- Ren og frisk luft
- Kropsholdning/arbejdsstilling
- Ordentlig belysning
- Ved arbejde på kontor (fokus på ordentlig computerskærm, placering af tastatur og ordentlig mus)
Vi skal huske på, at vi skal være flere år på arbejdsmarkedet end før, og at det derfor er vigtigt, at arbejdsmiljøet er i orden, men også at vi befinder os i et godt indeklima, der er sundt for os på den lange bane.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan I kan få et sundere indeklima på din arbejdsplads til gavn for dig og dine kollegaer, er du velkommen til at kontakte os. Vores Kundeservice er altid klar på at hjælpe med en god løsning, der passer til jeres behov.
Opdateret af: Marie, Filterhuset
Kilder:
Amid.dk
Indeklimaportalen.dk